Om os
Skaw Bowling drives nu af Karina og Tim Høst.
Vi er oprindeligt for Sjælland, men opdagede i foråret 2023 at Skaw Bowling søgte nye forpagtere. Derfor tog vi springet fra Sjælland og flyttede til Skagen med vores to børn og vil nu gøre alt for at Skagen har en skøn bowlinghal hvor der kan skabes en masse gode oplevelser for Jer - både på bowlingbanen men også fra vores køkken.
Vi brænder for Skagen og byens indbyggere, samt alle vores gæster udefra.
Spørgsmål og svar
Hvis du skulle have spørgsmål som du ikke kan finde på hjemmesiden har vi samlet de vigtigste informationer her. Hvis du efter at have ledt her, stadig ikke kan finde svar på dit spørgsmål så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os.
Man kan maksimalt være 6 spillere på en bowlingbane. Alt efter temperament anbefaler vi at man er omkring de 4 spillere pr. bane. Ventetiden kan blive en smule lang når man skal have 5 andre til at spille før det er ens tur. Nogen kan lide det, andre vil gerne have lidt mere tempo på. Men lige meget hvad, så er vi klar til at tage imod jeres reservation og vejlede jer på bedste vis!
Ja, når du skal bowle skal du også bruge bowlingsko. Vi har en fyldt reol med diverse størrelser hvor du tager et par sko inden du går på banerne. Prisen pr. par sko er 15,- og betales samtidig med banelejen.
Du kan afholde alt lige fra børnefødselsdag til julefrokost til en fest du måske selv kommer på, da vi også har et selskabslokale til rådighed hvor vi kan skabe lige nøjagtig din fest. Her på hjemmesiden under menupunktet "aktiviteter" kan du se vores udvalg, og ellers giv os et kald. Så løser vi det sammen.
Udover at vi tilbyder diverse arrangementer er der også mulighed for bestille grillmad mm. i bowlinghallen. Menu kort ser du her. Køkkenet har åbent tirsdag-lørdag fra kl. 16.00-19.30.
Vores åbningstider ser sådan her ud:
Mandag - LUKKET
Tirsdag og onsdag - 12.00-21.00
Torsdag - 11.00-21.00
Fredag - 15.00-21.00
Lørdag - 12.00-00.00
Søndag - LUKKET
Så skriv eller ring til os. ELLER brug kontaktformularen her på siden.
Var der noget du ikke fik svar på? – så skriv til os
Besøg os
Addresse: Buttervej 27, 9990 Skagen